CMS Hardtalk/DK

Vi blogger om Content Management

CMS Hardtalk/DK header image 2

Offshoring – Alt for dyrt og besværligt!

February 1st, 2010 · No Comments · Offshoring

Der er igen flere indlæg om at offshoring er det store lys i åbenbaringen. En ting er at offshore en intern udviklingsafdelinger i udlandet, men  at få en rentabel businesscase i et relativt kort offshoret CMS-projekt med stramme deadlines er svært for ikke at sige umuligt.

Vi læser hos BNP mange tilbud og løsningsforslag igennem indenfor CMS-webprojekter. Mange af dem indeholder forslag til offshoring af en del af implementeringsforløbet. Umiddelbart er implementering af løsninger på standard (CMS-) systemer jo særdeles velegnet til offshoring. Dog oplever vi stort set kun problemer, og det er ikke fordi, at der ikke laves et ordentligt forarbejde. Derfor vil vi også gerne slå et par søm i myterne indenfor offshoring af enkeltdelene i et CMS-projekt.

For det første skal I som kunde (på papiret) regne med at spare ca 10-20% af timeprisen på offshoring af tilsvarende kompetencer og ressourcer, når I køber offshoring gennem dansk/nordisk CMS løsningsleverandør. Der er med andre ord ikke mange penge at spare, hvis dette vurderes på de direkte udviklingsomkostninger.

For det andet  har de sidste tre udviklingsprojekter, hvor der er indgået outsourcing, vist, at der er brugt ikke ubetydelige ressourcer internt og eksternt på supplerende kommunikation udover at oversætte tester, testcases, etc. Hvis der er aftalt en fastpris på projektet, kan det let opvejes af merforbrug i interne ressourcer hos jer som kunde. Rigtig mange bruges på kommunikation og detailspecificering. Det er med andre ord særdeles svært at sammensætte en rentabel businesscase.

Vores anbefaling er at outsourcing benyttes ved:

  • funktionalitet, der er veldefineret
  • funktionalitet, der ikke er triviel (mange udviklingstimer)
  • funktionalitet, der er let specificerbar og testbar
  • funktionalitet, hvor der er aftalt en fast pris.

Tjek altid leverandørens referencer for udviklingsprojekter. Vores erfaring er, at de fleste leverandører falder igennem, når de skal levere dokumenteret erfaring og (kunde-) rentabilitet på outsourcede projekter.

Der findes selfølgelig fremragende udviklere i Ukraine, rusland, singapore, etc, men det er ikke altid at de allokeres til dit projekt! Mange gange får I ikke tilsvarende kompetencer, som I ville kunne få fra lokale udviklere. Tjek altid CV for offshorede resourcer (+eksamensbeviser og dokumenteret erfaring) – det er efterhånden en sport at snyde med eksamensbeviser herhjemme (jeg vil ikke nævne de forskellige politikere, der omgås let med titler) i mange 3. verdenslande er det helt normalt.

Når nu så mange løsningsleverandører peger på velsignelsen ved agile udviklingsmetoder bør det også nævnes:

  • Agil udvikling er svært at gennemføre over større afstande (både kulturelt og geografisk). Det er svært nok i teorien og i praksis kræver det, at du som kunde har godt greb om processen og har en plan B, der kan redde jeres skin, hvis det bare ikke fungerer
  • Du skal bruge en god projektleder og accountmanager hos din leverandør, der løbende kan kommunikere til dig om fremdrift og brugte/investerede  ressourcer
  • Hvis der skal et oversætterled ind i et et tæt parløb mellem dig som kunde og den offshorede udvikler, så skal dette led også finansieres (ja – det er dig :-) ).

Med hensyn tl offshoring af delprocesserne:

  • Design
  • Informationsarkitektur
  • Test

Hvis du ikke vil være leverandørens laboratorierotte, så FORGET IT!

Hav altid den sunde fornuft med, når I køber ind. Oftest får løse udsagn lov til at hænge i luften:

“På de mere almindelige opgaver er der tale om en prisnedgang på mere end 50 procent. Det er særligt i forhold til opgaver, hvor lokalt forretningskendskab ikke er så vigtigt, og hvor der bare er tale om basalt it-håndværk,” siger han.”

Man må så spørge sig selv, om der i første omgang blev indkøbt for dyrt, eller om der i eksemplet er medregnet de meromkostninger ved offshoring, der som regel følger med? Næppe!

Andre erfaringer?

PS: Hvis I kommenterer som leverandører, så smid lige et link til jeres hjemmeside. Det gør det lidt lettere at identificere jeres udgangspunkt. Hvis I offshorer jeres kommentarer, så oversæt dem venligst til dansk eller engelsk :-)

Tags:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment