CMS Hardtalk/DK

Vi blogger om Content Management

CMS Hardtalk/DK header image 2

Aftaler på SKI – tør du?

June 15th, 2010 · No Comments · SKI aftaler, jura

Den hellige grav burde være velbevaret, når de offentlige myndigheder kaster sig ud i at hente it-ydelser og løsninger på rammeaftalerne 4.12 og 2.18 som er indgået mellem SKI og en række leverandører

Selvom vi hos BNP oplever at rammeaftalerne er lavet "af jurister for jurister" uden at skelne til, hvad der er vigtigt, og hvad der skaber værdi for kunde og leverandør, så ligger der måske en bombe i den måde aftalerne administreres på.
udbudportalen skriver Andreas Christensen, partner i Horten advokatfirma at:

Ifølge en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen af 3. september 2009 vedrørende SKIs brug af rammeaftaler følger det direkte af direktivets formulering ("enten/eller"), at der ikke for den enkelte delaftale både kan ske direkte tildeling og genåbning af konkurrencen.

Enten er alle vilkår fastlagt, eller også er de ikke.

Det betyder med andre ord ifølge Andreas Christensen, at der ikke er frit valg vedrørende om man må benytte aftalen til både direkte tildeling og til miniudbud. Christian fortsætter:

Hvis en myndighed alligevel vælger at afholde miniudbud, kan der argumenteres for, at der i realiteten sker en tildeling uden om rammeaftalen. I et sådant tilfælde kan SKI ikke anses for, at have afløftet udbudspligten på vegne af myndigheden.

Det nye kontroldirektiv træder i kraft 1. juli og husk at det er ikke er SKI, men DIG som myndighed, der har erstatningsansvaret:

I en situation, hvor en kontrakt erklæres for "uden virkning" risikerer den ordregivende myndighed at skulle svare erstatning for positiv opfyldelsesinteresse (dvs. erstatning svarende til den forventede nettofortjeneste) til henholdsvis den valgte leverandør, som mister kontrakten og den forbigåede tilbudsgiver, som skulle have været tildelt kontrakten – uanset om fejlen skulle ligge hos indkøbscentralen.

Fis i en hornlygte eller ramme alvor? Principielt kan leverandørerne jo klage over alle tildelinger, der er sket på de pågældende delaftaler under SKI.

Det kan godt være, at et EU-udbud tager lidt længere tid, men er det mere sikkert for "ordregivende myndighed" at benytte netop denne proces, indtil der er en afklaring af, om rammeaftalerne forvaltes korrekt hos SKI?

Vi håber, at der kan komme lidt afklaring i sagen snart.

Tags:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment