CMS Hardtalk/DK

Den hellige grav burde være velbevaret, når de offentlige myndigheder kaster sig ud i at hente it-ydelser og løsninger på rammeaftalerne 4.12 og 2.18 som er indgået mellem SKI og en række leverandører

Selvom vi hos BNP oplever at rammeaftalerne er lavet "af jurister for jurister" uden at skelne til, hvad der er vigtigt, og hvad der skaber værdi for kunde og leverandør, så ligger der måske en bombe i den måde aftalerne administreres på.
På udbudportalen skriver Andreas Christensen, partner i Horten advokatfirma at:

Ifølge en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen af 3. september 2009 vedrørende SKIs brug af rammeaftaler følger det direkte af direktivets formulering ("enten/eller"), at der ikke for den enkelte delaftale både kan ske direkte tildeling og genåbning af konkurrencen.

Enten er alle vilkår fastlagt, eller også er de ikke.

Det betyder med andre ord ifølge Andreas Christensen, at der ikke er frit valg vedrørende om man må benytte aftalen til både direkte tildeling og til miniudbud. Christian fortsætter:

Hvis en myndighed alligevel vælger at afholde miniudbud, kan der argumenteres for, at der i realiteten sker en tildeling uden om rammeaftalen. I et sådant tilfælde kan SKI ikke anses for, at have afløftet udbudspligten på vegne af myndigheden.

Det nye kontroldirektiv træder i kraft 1. juli og husk at det er ikke er SKI, men DIG som myndighed, der har erstatningsansvaret:

I en situation, hvor en kontrakt erklæres for "uden virkning" risikerer den ordregivende myndighed at skulle svare erstatning for positiv opfyldelsesinteresse (dvs. erstatning svarende til den forventede nettofortjeneste) til henholdsvis den valgte leverandør, som mister kontrakten og den forbigåede tilbudsgiver, som skulle have været tildelt kontrakten – uanset om fejlen skulle ligge hos indkøbscentralen.

Fis i en hornlygte eller ramme alvor? Principielt kan leverandørerne jo klage over alle tildelinger, der er sket på de pågældende delaftaler under SKI.

Det kan godt være, at et EU-udbud tager lidt længere tid, men er det mere sikkert for "ordregivende myndighed" at benytte netop denne proces, indtil der er en afklaring af, om rammeaftalerne forvaltes korrekt hos SKI?

Vi håber, at der kan komme lidt afklaring i sagen snart.

Vi kan nu med baggrund i projekter og kunder i 2009/2010 konstatere at Open Source CMS systemer (Plone, Typo3, Drupal, Umbraco, Ez, etc.) trives særdeles godt på det nuværende (Web) Content Management (WCMS/CMS) marked 

Over 50% af de kunder vi rådgiver vælger løsningsleverandører, der benytter et gratis Open Source CMS.

Der er ingen af vores kunders, der i deres CMS-projekter har benyttet Open Source CMS produkter, hvor de har betalt for software. Derfor kunne man fristes til at tro, at produkterne vælges med baggrund i økonomi fremfor både forretningsmodel og mulighed for at videreudvikle produktet (sammen med de øvrige kunder/leverandører).

Væsentlig tendens er også at LINUX-baserede CMS’er nu ikke ses som en hindring i it/driftsafdelingen. Der er en vis skepsis overfor at få parallelle udviklingsplatforme, men fordelene med et bedre og billigere CMS synes i højere grad end før at opveje ulemperne. Det er klart en udvikling, der vil fortsætte. Virtualisering af servere baner vejen for en lettere og hurtigere implementering af CMS på forskellige styresystemer.

Det offentlige er endnu engang frontløber, og det er tydeligt at mange offentlige  it-chefer ikke vil tolerere flere produktleverandørers (i deres øjne)urimelige licensafgifter og vedligeholdelsesgebyrer (Software Assurance). De forsøger nu at presse produktleverandørerne ved at benytte flere udviklingsspor.

Efter vores vurdering vil den nuværende udvikling accellerere ind i 2011, hvilket vil betyde:

• Flere Open Source CMS løsningsleverandører – også på SKI aftalerne 4.12 og 2.18, hvor der endnu er monopoltilstande
• Mere synergieffekt mellem kunder der benytter Open Source CMS
• Generel større accept af flere teknologiske udviklingsplatforme med åbne snitflader
• Særdeles hårdt pres på de licensbaserede CMS som ikke har en stærk position på markedet i 2010
• Bedre løsninger og moduler baeret på Opens Source CMS (via netværkseffekt)

Derudover vil vi se et par produktleverandører tilbyde Open Source alternativer til deres licensbaserede systemer, akkurat som Open Source produktleverandører tilbyder dual-license betingelser.

Vi glæder os over et CMS-marked i rivende udvikling med mange nye løsningsleverandører og med en markant bredere og hårdere konkurrence mellem de forskellige systemer og løsningsleverandører.

NB: Det skal tilsidst for god ordens skyld nævnes, at vi er en uvildig rådgivnings- og analysevirksomhed uden relationer til CMS-løsningsleverandører og CMS-produktleverandører

Der er få pladser tilbage til årets tilgængelighedscamp. Du får ingen Netkroner, men til gengæld bliver du klogere hvordan du skal gøre dine websites tilgængeligt fremover!

Download “Accessibility: WAI-ARIA, HTML5 and beyond i PDF” eller læs herunder:

Vi ses derude!

—-

Accessibility: WAI-ARIA, HTML5 and beyond

Web 2 og 3.0 for alle – se og hør hvordan!

Workshop med Charles McCathieNevile (Chief Standards Officer, Opera Software)

AJAX og HTML5 er meget mere end bare buzzwords. De og lignende teknikker giver designere og udviklere nye relevante værktøjer, og brugere får nye oplevelser og funktionaliteter.

Kan vi få alle brugere med, så ingen bliver udeladt?

Ja, det kan vi!

Charles vil demonstrere hvordan og vise eksempler på brug af HTML5, så resultatet bliver lige så tilgængeligt som din (x)html.

Charles McCathieNevile har arbejdet for W3C/WAI, før han kom til Opera. Han er stadig aktiv i en række W3C-arbejdsgrupper – altid med et stort engagement i tilgængelighed.

Praktisk:

Tid: 28. maj 2010 kl. 9.30 – 16.00

Sted: IT-Universitetet. Auditorium 3

Pris: kr. 225,-

Tilmelding: Senest den 18. maj til Helle Bjarnø,

Videncenter for Synshandicap, hbj@visinfo.dk

Betaling: Oplysning om betaling efter tilmelding

Afbud: Senest 18. maj 2010.

Sprog: Workshoppen foregår på engelsk.

Deltagelse er gratis for studerende på IT-Universitetet (uden frokost)

Spørgsmål til Helle Bjarnø, tlf.: 39 46 01 01

eller KIA, tlf.: 35 45 01 95

Program:

09.30 – 10.00 Registrering og kaffe med morgenbrød

10.00 – 14.00 Charles McCathieNevile viser og fortæller

om brugen af WAI-ARIA i praksis

12.00 – 13.00 Frokost

14.00 – 15.00 HTML5 – og hvordan med tilgængelighed?

15.00 – 16.00 Afslutning med spørgsmål til Charles

McCathieNevile

Vel mødt!

Videncenter for Synshandicap &

KIA – Kompetencecenteret it for alle, IT- og Telestyrelsen

Arrangeret af Videncenter for Synshandicap 01 95 & KIA, IT- og Telestyrelsen

http://www.sitecorenetworks.org/dk/Documents/InvitationWorkshopHTML5_2.pdf

En kunde køber af en løsningsleverandør en løsning bygget på et  Closed Source CMS (CS CMS), og i aftalen står der, at løsningsleverandøren ikke kan drages til ansvar for 3. parts (Closed Source) moduler. Løsningsleverandøren er heller ikke ansvarlig for Closed Source CMS. Det er vel egentligt rimeligt nok.  Hvis kunden oplever problemer med Closed Sources CMS eller 3. parts software henvender han sig til leverandøren og får alt efter virksomhedens kodeks og ressourcer løst sit problem efter X antal måneder.

En anden kunde køber en løsning bygget på Open Source CMS og Open Source moduler. I aftalen står der at løsningsleverandøren ikke kan drages til ansvar overfor OSS CMS og gratis Open Source moduler. I forhold til Closed Source Leverandørerne skal han vel ikke stilles ringere, eller ..? Er det ikke rimeligt, når der nu er adgang til at rette direkte i moduler og programmer, at løsningsleverandøren faktisk har et ansvar for den samlede leverance og ikke kan dække sig ind under at de ikke har muligheden for at rette eventuelle fejl? Det kan de jo! Mange gange er der ikke mulighed for at henvende sig til en central organisation for at få tilrettet eksempelvis OS CMS (Plone, Typo3, Drupal, Joomla, etc. ) .

Det er oftest op til kunden at bestemme sig for hvilke krav, som de vil stille. Det er meget forskelligt fra organsiation til organisation.

Nogle Open Source CMS løsningsleverandører dækker risikoen for mangelfulde 3. partsmoduler/CMS ved en økonomiskbuffer og andre fremlægger muligheder og risici i Open Source CMS som en forretningsfordel for kunden. De har friheden til at vælge (om de vil betale for at løse eventuelle problemer).

Hvad er jeres erfaringer med kravene fra jer som kunder. Hvad er erfaringerne med kravene til jer som leverandører?

(skriv hvor I kommer fra, så vi kan få en afsender på svarene – hvorfor skjule det, når det ikke er deciderede reklameindlæg).

Der er lagt op til flere store CMS udviklerkonferencer på dansk jord i år.

Før sommerferien …

Sitecore Dreamcore – D. 19. – 20. maj 2010 afholder Sitecore en stor europæisk konference for partnere og udviklere. Er du Sitecore partner eller Sitecore udvikler, er dette konferencen du skal deltage i. På Dreamcore vil der være både et udvikler og et businesspartner spor. Der vil være rig mulighed for at netværke med andre partnere og udviklere fra hele verden.

… og efter sommerferien ….

Drupal Con (+ Connect!) 23 – 26 August 2010 – Billetsalget til DrupalCon, den store konference om det populære Open Source CMS, er nu åbnet. Priserne starter ved €249. Når billetsalget er åbnet netop nu, er det for at kunne sælge under den amerikanske DrupalCon, som netop nu løber af stablen i San Francisco med omkring 3000 deltagere. Som et ny tiltag, vil den europæiske DrupalCon have et tema: Connect! Mikkel Høgh, formand for Drupal Danmark og ejer af udviklingsbureauet Reveal IT, forklarer: "DrupalCon forbinder folk. Det er på DrupalCon, at du finder de bedste udviklere til dit projekt, så hvad enten du har lyst til at prøve at arbejde med Drupal, eller vil finde en udvikler til dit Drupal projekt, så er DrupalCon stedet".

Vi ses forhåbentligt på en af  konferencerne (vi prøver at dukke op til begge)!!

Det har været et par fremgangsrige år i forhold til at virtualisere servere i virksomhedernes/organisationernes driftsafdelinger. Tidligere problemer med at eksempelvis SQL servere skulle benytte en fysisk server ser ud til at fylde mindre og mindre. Det hænger muligvis også sammen med at driftsafdelingerne har fået mere erfaring med området og er blevet bedre til at tune virtualiseringerne.

New Age IT Operations

CMS løsningsleverandørerne er en af de grupper, der støder på de nye driftskrav og driftsmuligheder fra kunderne. Det betyder eksempelvis at CMS løsningsleverandørerne skal dokumentere erfaring med at afvikle i virtualiserede miljøer og i tilbudsfasen sikre sig at systemerne kan afvikles i de rammer som defineres af hvilke maskiner, der kan virtualiseres fra kundens side. Samtidig er det blevet lidt lettere for løsningsleverandørerne at få stillet de virtualiserede servere til rådighed, som de forventer kan opfylde kravene til den CMS-baserede webløsning. Det er simpelthen blevet nemmere for virksomhederne at konstruere det setup, som efterspørges.

Påvirkning af CMS markedet

Virtualisering burde jo ikke påvirke CMS markedet, men det gør det i høj grad. Tidligere var det nærmest en utopi, at der blev indkøbt og placeret linuxservere i et Microsoft baseret servermiljø. Den interne driftsafdelingen var af naturlige årsager ikke interesserede i at skulle drifte en platform som de ikke kendte og oftest var (og er) der ikke plads til at udvide kompetencepaletten til at drive to væsenforskellige serverplatforme. Dette har virtualiseringen ikke ændret på, men der er tre ting der har ændret landskabet en smule i CMS markedet i Danmark:

1) Det er blevet lettere at oprette virtualiserede servere

2) Driftsafdelingen er ikke hellig i form af at det er blevet mere acceptabelt at driften er outsourcet, lagt i andre hænder, helt eller delvist flyttet til Cloud-setup

3) Det er accepteret at ikke alt serversoftware kører på samme serverplatform. Integrationen mellem systemerne er blevet mere løskoblet, og der benyttes lettere og mere standardiserede integrationer. Det gøre det lettere at få systemerne til at fungere sammen.

Det har betydet at Open Source systemer (OSS) som eksempelvis Drupal, Typo3, Plone, samt flere af de sociale værktøjer som eksempelvis Wordpress og diverse Wikis, som mange gange bare fungerer bedre på en LINUX/UNIX platform, er rykket ind i virksomhederne.

Som vi ser det er det, er virtualisering en af de største enkeltstående årsag til at PHP baserede Open Source systemer er ved at få fodfæste i traditionelle Microsoftbaserede virksomheder og organisationer.

Det skal dog nævnes, at Open Source som begreb jo generelt er blevet sexy. Det er noget, som projektlederen kan prale med på fredagsbaren og til parmiddagen. Det er derimod lukketid, hvis der er nogen, der lukker op for snakken om Sharepoint 2010’s fortræffeligheder. GAAAAB. Det er interessant da MOSS 2007 jo før i tiden ofte blev valgt, fordi dem, der skulle planere og gennemføre et MOSS projekt efterfølgende kunne notere deres på deres CV. Sådan fungerer det stadig, men der er altså kommet noget “kreativt” over at kunne dokumentere arbejde med andet end MOSS 20007/.NET

Velkommen til Drupal, Plone, Typo3 og alle de andre

Velkommen til de LINUX og PHP/Python/JAVA baserede CMS OSS CMS systemer i Microsoftbaserede virksomheder og organisationer. Det er en stor mulighed for både leverandører og kunder/virksomheder/organisationer og vi håber, at de kan gribe den i form af kvalitetsløsninger og overholdelse af budget og tid.

Håber og tror samtidig på, at der udvikles får et lidt større OSS CMS leverandørmarked i Danmark/Norden, så der med hensyn af valg af leverandører bliver samme muligheder, som ved valg af eksempelvis Sitecore, EPiServer og Sharepoint 2007/2010.

Hvis der er noget som jeg bruger lang tid på, så er det at vente på service fra Telia, Yousee, TDC, DR, etc. SKAT skal vel nævnes som den ultimative ringe betjening over telefonen. . Som regel er det en oplevelse som man gerne ville være forundt. Jeg bliver for det meste lettere irriteret over det uforudsigelige i hvor lang tid, man skal vente.

Havde brug for at kontakte Telia i forbindelse med opdatering af vores abonnement herinde. Fandt relativt hurtigt kontaktsiden og endelig en rigtig god kontaktside:

• Mulighed for chat (Spørg Eva)- det fungerer faktisk godt!
• links til OSS (Ofte Spurgte Spørgsmål) – oftest kan man få besvaret sit spørgsmål online
• link til faktura mv. – hvorfor ringe, når det kan klares af een selv

og så det bedste:

Information om hvornår der er mest pres på telefonerne.

Det er jo ikke fordi at ventetiden er blevet kortere (jeg havde en ventetid på 20 minutter). Det gode ved denne side er, at når jeg som kunde skal ringe, kan jeg måske vente til en af de mindre belastede perioder. Bare at få informationen kan tage det værste af irritationen. Det er også OK at Telia ikke skiver forventet ventetid, men kun klassificerer som “Få opkald”, “En del opkald” eller “Mange opkald”, ellers ville man som kunde måske igen blive irriteret. De kan komme med “du er nummer 1 i køen” eller lignende i telefonen. 

Kommunikationsmæssigt kunne vi sagtens finde plads til forbedringer: Eksempelvis står der før skemaet med telefonbelastningen i forskellige perioder: “Se nedenstående skema: ”. Hmm ville jeg mon overset skemaet hvis der ikke havde været denne vejledning .

Men alt i alt en rigtig god kontaktside – plads til forbedringer, men et godt eksempel til efterfølgelse!

Det er ikke alt indhold der er originalt. Computerworld benytter selv oversættelse fra deres egen internationale afdeling og det er jo OK.

Derimod er det interessant at se en artikel som på http://blogs.jp.dk/lehype/2010/02/23/det-nye-ibiza/

“Krystalklart vand akkompagneret af en søvnig solnedgang, og langsomt svajende, majestætiske palmer i 30 graders varme. Tilsæt så en af verdens bedste DJ’s, der med eksotiske og ukendte rytmer følger dig ind i natten. Det er hvad du kan opleve på ferieøen, Koh Samui.”

Som er en ordret oversættelse af http://www.esquire.co.uk/2010/02/the-backpack-ibiza/:

“A crystal clear sea, a slowly shimmering sunset with palm trees gently slowly swaying in the 30 degree heat. To top that a DJ legend on the decks easing you into a Saturday night. A common enough occurrence nowadays the holiday island Koh Samui.”

Og så er der ovenikøbet en række rettigheder på bloggen på jp.

Pinligt og sandsynligvis ulovligt, men sådan bliver rigtig meget dansk indhold fabrikeret på nettet!

Vi har hos os selv i BNP en forståelse af, hvad der indgår i fasen med udarbejdelse af informationsarkitektur i et CMS-baseret webprojekt, men det er godt nok meget forskelligt, hvad de forskellige leverandører lægger i denne delfase af webprojektet.

Ifølge “Uddannelsesguiden” …

(http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/tekniskvidenskabeligeuddannelser/itbachelorogkandidatuddannelser/informationsarkitektur.aspx)

“På den engelsksprogede uddannelse i informationsarkitektur lærer du at designe og udvikle indhold og struktur i digitale informationssystemer, fx på internettet.

Studiet er problemorienteret, og som studerende får du mulighed for at løse forskellige designopgaver og udvikle teoretiske og praktiske informationsløsninger. Uddannelsen lærer dig at skabe brugervenlige koncepter, der passer til den givne kontekst.

Som færdiguddannet informationsarkitekt er du i stand til at opbygge indhold og strukturer på en forståelig, innovativ og effektiv måde. Du kan finde beskæftigelse i både private og offentlige virksomheder, hvor der er brug for en forbedret informationsstruktur.”

Ifølge leverandørerne …

Besvarelserne, når der udbedes et tilbud, er meget forskellige. Grundet fortrolighedsaftaler vil jeg ikke her referere dem direkte, men typisk er der en række forskellige ideer om, hvad informationsarkitektur indeholder.

Informationsarkitektur indeholder ifølge leverandørerne en kombination af disse forskellige delelementer:

• Struktur af indhold i hele løsningen, altså et slags sitemap over alle elementer på siden
• struktur af de enkelte sider og skabeloner i løsningen
• projektering af sider på bagvedliggende indholdselementer i CMS
• struktur af (centrale og decentrale) indholdselementer i bagvedliggende CMS.

Terminologien og metoden

Der er mange metoder alt efter hvilke elementer der indgår i informationsarkitekturfasen.

• Koncept
• Indholdsstruktur

Metoden er bestemt ikke standard. Fasen kan gennemløbes på ligeså mange måder, som der er leverandører. Det er egentligt også fint nok, hvis så metoden bare var beskrevet i detaljer, så man som kunde ikke skulle gætte sig til, hvad der skal foregå i de enkelte faser;

• Hvem skal deltage fra kundens side?
• Hvem skal deltage fra slutbrugerens side (målgrupper)?
• Hvordan kommunikeres?
• Hvordan afrapporteres?
• Definition of done?

Resultatet af informationsarkitekturfase

Resultatet afhænger i særdeles høj grad af hvilke elementer, der betragtes som værende indeholdt i delprojektet. Derfor er resultatet også forskelligt. Oftest skal der i udviklingsfasen igen arbejdes med arkitekturen. Det er også helt fint, hvis det så blot står i projekt- og leverancebeskrivelsen.

Standardisering

Vi har i enkelte tilfælde defineret, hvad vi synes skulle med i en informationsarkitektur og det er desværre i mangel af de oftest meget svage beskrivelser i leveranceforslag og tilbud fra leverandørerne. Det står klart for os, at dette område sejler og to kunder kan fortælle to vidt forskellige historier om deres opfattesle af informationsarkitekturdesiciplinen, afhængig af hvilken leverandør de har benyttet og hvilket forløb de har været igennem.

Lad os tage udgangspunkt i et almindeligt standard webprojekt med en hjemmeside uden for meget specialiseret funktionalitet og brugerinteraktion:

Nu spørger jeg jer leverandører, som udbyder informationsarkitektur:

• Hvilke elementer skal indgå i en informationsarkitekturfase?
• Hvilket konkret resultat synes I kunden skal forvente af en informationsarkitekturfase?
• Hvor mange ressourcer skal kunden forvente at lægge i en informationsarkitekturfase?
• Hvor lang tid skal en informationsarkitekturfase tage?
• Hvilke kompetencer og erfaring kan man med rette forvente hos leverandørens informationsarkitekt?
• Test: Skal der indgå tests? Hvilke typer af tests skal indgå? Er test dokumenteret effektivt eller nyttigt?
• Hvordan hænger informationsarkitektur sammen med Interaktionsdesign/arkitektur og design?

Vi har selv set masser af bud og har selv en holdning, men har I som kunder og leverandører en forståelse og metode for udarbejdelse af informationsarkitektur, som er dokumenteret og som virker?

Skriv så vidt muligt hvor I kommer fra, så vi kan se hvilket perspektiv I har (kunde/leverandør/etc.)

Der er igen flere indlæg om at offshoring er det store lys i åbenbaringen. En ting er at offshore en intern udviklingsafdelinger i udlandet, men  at få en rentabel businesscase i et relativt kort offshoret CMS-projekt med stramme deadlines er svært for ikke at sige umuligt.

Vi læser hos BNP mange tilbud og løsningsforslag igennem indenfor CMS-webprojekter. Mange af dem indeholder forslag til offshoring af en del af implementeringsforløbet. Umiddelbart er implementering af løsninger på standard (CMS-) systemer jo særdeles velegnet til offshoring. Dog oplever vi stort set kun problemer, og det er ikke fordi, at der ikke laves et ordentligt forarbejde. Derfor vil vi også gerne slå et par søm i myterne indenfor offshoring af enkeltdelene i et CMS-projekt.

For det første skal I som kunde (på papiret) regne med at spare ca 10-20% af timeprisen på offshoring af tilsvarende kompetencer og ressourcer, når I køber offshoring gennem dansk/nordisk CMS løsningsleverandør. Der er med andre ord ikke mange penge at spare, hvis dette vurderes på de direkte udviklingsomkostninger.

For det andet  har de sidste tre udviklingsprojekter, hvor der er indgået outsourcing, vist, at der er brugt ikke ubetydelige ressourcer internt og eksternt på supplerende kommunikation udover at oversætte tester, testcases, etc. Hvis der er aftalt en fastpris på projektet, kan det let opvejes af merforbrug i interne ressourcer hos jer som kunde. Rigtig mange bruges på kommunikation og detailspecificering. Det er med andre ord særdeles svært at sammensætte en rentabel businesscase.

Vores anbefaling er at outsourcing benyttes ved:

• funktionalitet, der er veldefineret
• funktionalitet, der ikke er triviel (mange udviklingstimer)
• funktionalitet, der er let specificerbar og testbar
• funktionalitet, hvor der er aftalt en fast pris.

Tjek altid leverandørens referencer for udviklingsprojekter. Vores erfaring er, at de fleste leverandører falder igennem, når de skal levere dokumenteret erfaring og (kunde-) rentabilitet på outsourcede projekter.

Der findes selfølgelig fremragende udviklere i Ukraine, rusland, singapore, etc, men det er ikke altid at de allokeres til dit projekt! Mange gange får I ikke tilsvarende kompetencer, som I ville kunne få fra lokale udviklere. Tjek altid CV for offshorede resourcer (+eksamensbeviser og dokumenteret erfaring) – det er efterhånden en sport at snyde med eksamensbeviser herhjemme (jeg vil ikke nævne de forskellige politikere, der omgås let med titler) i mange 3. verdenslande er det helt normalt.

Når nu så mange løsningsleverandører peger på velsignelsen ved agile udviklingsmetoder bør det også nævnes:

• Agil udvikling er svært at gennemføre over større afstande (både kulturelt og geografisk). Det er svært nok i teorien og i praksis kræver det, at du som kunde har godt greb om processen og har en plan B, der kan redde jeres skin, hvis det bare ikke fungerer
• Du skal bruge en god projektleder og accountmanager hos din leverandør, der løbende kan kommunikere til dig om fremdrift og brugte/investerede  ressourcer
• Hvis der skal et oversætterled ind i et et tæt parløb mellem dig som kunde og den offshorede udvikler, så skal dette led også finansieres (ja – det er dig ).

Med hensyn tl offshoring af delprocesserne:

• Design
• Informationsarkitektur
• Test

Hvis du ikke vil være leverandørens laboratorierotte, så FORGET IT!

Hav altid den sunde fornuft med, når I køber ind. Oftest får løse udsagn lov til at hænge i luften:

“På de mere almindelige opgaver er der tale om en prisnedgang på mere end 50 procent. Det er særligt i forhold til opgaver, hvor lokalt forretningskendskab ikke er så vigtigt, og hvor der bare er tale om basalt it-håndværk,” siger han.”

Man må så spørge sig selv, om der i første omgang blev indkøbt for dyrt, eller om der i eksemplet er medregnet de meromkostninger ved offshoring, der som regel følger med? Næppe!

Andre erfaringer?

PS: Hvis I kommenterer som leverandører, så smid lige et link til jeres hjemmeside. Det gør det lidt lettere at identificere jeres udgangspunkt. Hvis I offshorer jeres kommentarer, så oversæt dem venligst til dansk eller engelsk