CMS Hardtalk/DK

Snup en kop kaffe og en dyb indånding, hvis du er i gang med et af de offentlige udbud: http://www.udbudsmedia.dk/markedsplads/2452/nye-fleksible-udbudsregler-kan-vaere-tynd

WCMS projekter plejer som regel at gennemføres når de først er startet op, men af og til går det helt skævt.

TIPS: Jeg anbefaler, at alle WCMS projekter implementeres på udviklingslicenser, således at hvis projektet går galt undervejs (grundet løsningsleverandørens manglende erfaring eller andet), så vil der ikke være brugt midler på licenser som ikke bruges.

I weekenden faldt jeg over et godt morgenmøde hos Creuna, der fremhæver hvordan video-content markedet er i fremdrift.

Det var spændende tal der blev lagt frem, og når man kan konstatere hvor elendigt de forskellige CMS understøtter Video er det selvfølgelig en af grundene til at eksempelvis 23video har en plads i markedet og formentlig kommer til at være endu mere synlig på fremtidens marked for CMS.

Her under Dreamcore 2011 i London faldt jeg over en beskrivelse fra Codehouse (fred være med dem):

Den største forskel på Umbraco og Sitecore er, at Sitecore som udgangspunkt er indrettet mere som en enterpriseløsning. I praksis betyder det, at Sitecore let kan udvides med intranet, ekstranet og integration til fx ERP eller CRM. Desuden kommer Sitecore med et kraftfuldt værktøj til let at opsætte og tilpasse fintjusterede workflows, således at forskellige brugere er tilknyttet forskellige workflows. Med workflows er administration af arbejdsgange og versioneringer automatiseret og derfor let anvendeligt. Det er fx let at tildele brugere forskellige roller med forskellige rettigheder alt afhængig af, hvilken plads de har i organisationen.

Altså “Enterpriseløsning” er integration til ERP og CRM samt intranet og ekstranet. Hold op hvor har vi gennem årene snakket meget om hvor hult det lyder med “Enterprise” – det gør det så stadig.

Umbraco er altså ikke “Enterprise” og jo større og mere kompleks Sitecore bliver jo gladere synes jeg at vi kan være for Umbraco som hurtigt, agilt værktøj i en verden hvor alle alligevel skifter platform om 4 år.

IT- og Telestyrelsen har fået udført en analyse af potentialet for i statslige it-projekter at udvikle og genbruge systemelementer som open source. Analysen er udført af konsulentfirmaet Zangenberg og Company.

Rapporten konkluderer, at der er store gevinster at hente på Open Source (læs rapporten her: http://digitaliser.dk/resource/1268103

Super, at der er nogen der fra central hold undersøger de mulige gevinster, men ….:

1. Konklusionen burde være, at der ikke kan konkluderes noget eller i bedste fald, at der ingen gevinst er ved at udvikle Open Source.
2. Rapporten bygger på mange særdeles usikre antagelser og vurderinger (eksempelvis gevinsterne i Agile overfor Specifikationsdreven udvikling uanset projektets natur)
3. IT og telestyrelsen er jo kendt som en varm tilhænger af Open Source og agil udvikling indenfor stort set ALT. Jeg har derfor lidt ondt af Zangenberg og Co. som jeg fornemmer er blevet spændt for til denne opgave. Det er som om at konklusionen blev skrevet før rapporten.
4. Det er fint at bruge agil udvikling til fælleskomponenter, men det kræver at der er en form for enighed/specifikation mellem parterne inden der udvikles.
5. De store gevinster er jo når der ikke opstår monopoler, men det rør rapporten slet ikke ved.

(Disclamer for ikke at tage fat i de konkrete elementer i rapporten. Det vil jeg gøre andetsteds)

Ps: Hvorfor er IngreSQL (Open Source) ikke nævt i rapporten?

Fokuser på standarder og synergien i private og offentlige fællesprojekter i stedet – Her er der muligheder.

Ordet til Microsoft, Oracle, SAP mv. ….

Thore og Compagnon har sat et godt projekt i søen med brugertest.nu. Muligvis er der mange værktøjer derude mangen til (f.eks usabilitytest.com), men det her ser ud til at fungere godt, bare ikke helt godt nok endnu.

Det er min erfaring at kunderne får rigtig meget ud af de kvalitative tænkehøjttest. For de fleste større virksomheder er det ikke et problem at få allokeret de ressourcer som det kræves at få et eksternt bureau til at håndtere selve testen inklusiv rekruttering, setup, afrapportering osv. Generelt er kvaliteten høj af de eksterne kvalitative tænkehøjttest og udbyttet i form af viden om løsningens udformning og brugernes reaktion på denne er oftes højt. Der er med andre ord god afkast af denne investering.

Desværre er der mindre projekter, hvor der ikke kan allokeres midler til brugertest, og det er ærgerligt.

Ultimo 2010 blev brugertest.nu frigivet og her er konceptet, at virksomhedens projektleder/usabilityansvarlig selv kan opsamle de rå videoer som testerne indspiller mens de prøver at løse de opgaver som der er stillet i forbindelse med testen. På den led kan der spares lidt på eksterne konsulenter til afrapportering og det er så ofte muligt at få knebet kvalitative brugertest i form af tænkehøjtforsøg ind i projektbudgettet, da der netop er et stort afkast af denne type brugertest.

Er det godt eller skidt at projektlederansvarlige mogens samtidig skal evaluere på løsningen? Der bør vel være en eller anden snitflade til, hvem der tester. Typisk har testere som målsætning at finde så mange fejl som muligt, mens dette ikke altid er projektlederens primære mål i projektet. Dette kunne de godt skrive lidt mere om på brugertest.nu.

I den nuværende version får man som bruger blot tildelt en række testere, som ikke nødvendigvis er i målgruppen. Fint nok, hvis det er et mainstream consumer B2C websted, men ofte er det B2B sites, som skal testes, hvor det forventes at brugerne kender en smule til hvad der informeres om/sælges. I næste version ville det være cool at man kunne invitere egne testere

Der er for få eksempler til beskrivelserne af opgaverne ved definitionen af testopgaverne. En menig projektleder ved ikke i hvilken detaljegrad han skal beskrive en opgave. I er eksperter, giv dog nogle sigende eksempler, venner!

Ralf Molich har beskrevet hvordan en tænkehøjttest skal gennemløbes, men er det er anderledes med remotetesting (What Happened to Remote Usability Testing? (PDF))? Uden at gøre det alt for akedemisk kunne det godt blive beskrevet hvordan remote tænkehøjt adskiller sig fra klassisk tænkehøjt og hvilke forbehold som bør tages i den sammenhæng.

Alt i alt er det dog et godt værktøj på trods af at det klart er inspireret af usertesting.com har en berettigelse på det danske marked, da det har danske testere. Danske testere er så også lidt dyrere, men det kan sikkert findes i det fleste budgetter. Det er nok de interne ressoucer der koster i den forbindelse.

Herfra et pøj pøj til brugertest .nu, som angriber det dankse marked med markedet på den helt rigtige måde et DIY- værktøj til de begavede webmestre.

(spil evt. lidt julemelodi i nyt vindue, mens du hygger) 

Først: Vi glæder mig over, at det nye statens IT er på vej. Det kan være godt med et centralt kompetencecenter og fastlæggelse af bedste praksis og generelt deling af viden og erfaringer på tværs af projekter.

Jeg har tit oplevet at forskellige statslige virksomheder har revet sig i håret over de semicentrale Koncern IT afdelinger. I mange tilfælde har Koncern IT’s afdelinger haft stor fokus på afdelingens egne målsætninger (forståeligt nok), men for deres “kunder” har de i mange tilfælde været for store og uhåndterlige.

Dette in mente må derfor umiddelbart være en endnu sværere øvelse at skulle standardisere på tværs af alle ministerier og offentlige institutioner/virksomheder, når man tænker på hvor forskellige de ser ud og hvor forskellige opgaver de forskellige institutioner/virksomheder varetager. Lektor Erik Frøkjærs har allerede luftet kritik af den tværministerielle standardisering som Statens IT skal gennemføre. Stor udfordring, som allerede har kostet en direktør livet. Herfra er der respekt for at Statens IT prøver!

Efter at have læst “Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten – Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende bedre statslige it-projekter” vurderes det herfra, at der for en gang skyld er givet et godt indspark, eller måske nærmere et kontant los til projektstyringen i staten. Der peges på at projekter kan og skal gennemføres med bedre resultater i Statens enheder.

Jeg havde så håbet på at Statens IT med hensyn til projektstyring ville bruge en standardiseret projektmodel som eksempelvis Prince2 (udviklet af UK Government), men blev overrasket da jeg på deres hjemmeside læste:

Fælles it-projektmodel i staten

I Ministeriernes Projektkontor har arbejdet med at udvikle en fælles it-projektmodel været i gang siden juni 2010. … It-projektmodellen skal anvendes af de statslige institutioner til it-projekter fra primo 2011.

Ny fælles projektmodel på ~ 6 måneder – det lyder ambitiøst, med mindre det blot er en replika af de modeller, som ifølge Lektor Erik Frøkjær (DIKU) ikke fungerer. Det vil være uheldigt.  

Formålet med at indføre en fælles it-projektmodel i staten er, at bedste praksis opsamles et sted, og at der med afsæt heri stilles værktøjer og metoder til rådighed for it-projekterne. Anvendelsen af én fælles model vil samtidig øge gennemsigtigheden og gøre det muligt at sammenligne og erfaringsudveksle på tværs.

Er det fornuftigt med en egen statslig projektmodel i DK, således at der ikke kan trækkes på erfaringer og ressourcer fra alle dem der benytter eksempelvis Prince 2 i en række andre lande og i det private erhvervsliv?

Det tilstræbes desuden, at eksterne rådgivere og leverandører skal anvende den fælles it-projektmodel, når de løser it-opgaver for staten."   

Hmmm .. endnu en proprietær model, der skal trækkes ned over leverandørerne i stedet for at lade dem benytte modeller, der fungerer indenfor det pågældende opgave- eller projektdomæne.

Der er kun een til at betale den øgede udgift der – direkte eller indirekte – vil være fordi leverandørerne skal bruge ressourcer på at sætte sig ind i en ny model og evt. uddanne og certificere deres ansatte.

Mine decemberspørgsmål er i alt ydmyghed:

• Hvorfor egen projektmodel og ikke en bredere, allerede veldokumenteret standardprojektmodel, hvor erfaringerne allerede er tilstede? Er den danske stats projekter så unikke?
• Skal leverandørerne certificeres for at deltage i statslige projekter under Statens IT, og hvem skal i så fald tage sig af denne certificering?
• Vil den nye model være bedre og evt. mere agil og smidig end de gamle statslige projektmodeller?
• Er det formålstjenestligt at benytte een model til alle de typer af projekter, der findes indenfor staten?

Vi glæder os selvfølgelig til at se den nye projektmodel for at vurdere, om den kan imødegå tidligere tiders it-fiaskoer og samtidig sikre at Statens IT og leverandørerne også kan mødes under misteltenen næste jul.

Godt nytår til alle jer, der har kommenteret i løbet af året der er gået.

Et rigtigt godt dokument til at planlægge jeres Sharepoint 2010 installation/opgradering.

Rigtig mange webprojekter bliver gennemført ved hjælp af agile udviklingsmetoder( eller som de siger på Datalogisk Institut “Læringsorienterede metoder”), men fungerer de så godt, som de synes og som de fremstilles i mediebilledet?

Lad mig slå fast med det samme, at der aldrig er en videnskabelig undersøgelse der har konkluderet at succes i et projekt afhænger af udviklingmodellen (agil eller vandfald) – nærmere tværtimod. Begge metoder og specielt en blanding af de to synes at fungere, hvis de benyttes rigtigt i forhold til det enkelte projekts profil og præmisser. Jeg kan ikke videnskabeligt redegøre for påstanden, men efter at have læst mange hundrede videnskabelige artikler (ACM) og efter at have arbejdet mere end 15 år med webprojekter, synes jeg at kunne nå til det temmelig selvfølgelige resultat.

Alligevel synes agile metoder, som Scrum at vinde frem i forhold til traditionelle vandfaldsdrevne modeller / metoder,  på Datalogisk Institut også kaldet “specifikationsdrevne metoder”. Det vil nogen sige er et klart bevis på at i direkte konkurrence klarer agile udviklingsmetoder sig bedre end metoderne i de traditionelle vandfaldsmodeller. Det ville jeg gerne udfordre da vi havde møde med en løsningsleverandør i forbindelse med et udbud. Han svarede mig relativt præcist på, hvorfor de valgte agile projektmetoder uanset hvordan projektet så ud:

“Efter at vi er gået over til Agile udviklingsmetoder er kunderne meget mere tilfredse med forløbet. Vi går aldrig over tiden og holder bedre vores budgetter”.

Det synes jeg egentligt meget godt forklarede, hvorfor Agile metoder vinder over specifikationsdrevne metoder med fast pris – på overfladen vel og mærke!

Lad os tage et par forskellige kasketter på:

Projektlederen hos kunden er mere tilfreds for budgettet bliver altid overholdt med løbende afrapportering og udvikling i timeboxes. Der er ikke noget succeskriterium i forhold til funktionalitet. Deadline bliver altid overholdt, for der er blot aftalt at timeboxes tidsmæssigt pr. definition ikke kan overskrides. De analytiske evner skal indledningsvist ikke tages i brug – “det finder vi ud af i projektet”. Prioriteringer er også noget, der varetages løbende og ikke indlednigsvist.

Accountmanageren hos leverandøren er tilfreds, fordi at der er 100% fakturering – ALTID. Der er ikke indbygget krav om at skulle bruge erfaring og snilde til at få den bedste løsning til de færeste midler, altså vinde udbudet.

Oftest er det den bedste salgsafdeling der vinder, hvis der benyttes Agile metoder (er min erfaring). Der kan meget lettere tages nye uprøvede projektleder- og udviklerressourcer ind fra leverandørsiden uden at nedsætte faktureringsgraden (helt unikt for Agile projekter!). Det betyder en fleksibilitet hos leverandøren, der igen hænger sammen med at der oftest ikke stilles krav til slutproduktet.

Udvikleren hos leverandøren er mere tilfreds, da denne har mere indflydelse på projektets retning og det endelige resultat. De føler sig mere inddraget i projektet.

Projektejerne hos kunden forpligter sig kun til en proces og ikke til et færdigt resultat. Det vil sige at de risikerer ikke liv og lemmer i et agilt projekt. Sålænge at metoden følges er der næsten pr. definition ingen mulighed for fiasko.  

Det der er pointen er at alle vinder med agile metoder:

• Ingen forpligtelser
• Intet ansvar
• Intet behov for erfaring
• Ingen behov for indledende analytiske øvelser og specifikationer

Det er klart at Agile projekter fremstår som et bedre alternativ end de benhårde krav hørende til metoderne i vandfaldsmodellen!

Som før nævnt er det ikke klart om middelresultatet af en Agilt projekt står mål med middelresultatet af et specifikationsdrevet projekt. Det er i min optik meget mudret.

To særdeles vigtige resultater som vi kan konkludere ved en analyse af mere end 100 webprojekter er at:

1. Erfarne projektledere hos kunden oftest vælger vandfaldsmodeller med fast pris og uerfarne projektledere vælger oftest agile projektmetoder
2. Agile projekter er, alt andet lige, ca 30% dyrere end almindelige vandfaldsmodeller med veldefineret pris og funktionalitet

Hvis jeg i et webprojekt var uerfaren projektleder eller udvikler/accountmanager på kundesiden, ville jeg vælge agile udviklingsmetode, for de kan pr. definition ikke gå galt, hvis de følges strengent.

Hvis jeg i et webprojekt var virksomhedsejer eller leder/budgetansvarlig og havde dygtige ressourcer internt ville jeg spare de 30 %.

Vi har ventet på det i 2 år nu og endelig går Composite Open Source. Umbraco har haft relativ fin succes med Open Source, men nu ser det ud til at vi skal have en ny stærk konkurrent på markedet. Composite har haft gennem de sidste par år haft svært ved at tiltrække nye partnere, men med det nye tiltag vil løsningsleverandørerne nu skulle overveje Composite C1 i stedet for Umbraco CMS. Ikke mindst fordi Composite C1 på mange måder er Umbraco overlegent. Det drejer sig om de løsningsleverandører, der endnu ikke har fået leveret solide løsninger på Umbraco CMS.

Der er et par enkelte konventionelle systemer tilbage på markedet, som ikke har de samme markedsandele som eksempelvis Sitecore. De er tvunget til at følge samme vej (eller forsøge noget andet), hvis de vil bevare chancen for at overleve. Det er svært at omstille forretningen til Open Source, så hvis de ikke allerede er i gang, er det nok sidst udkald.

På den lange bane er Sitecore også nødt til at tilpasse sig markedet med flere stærke Open Source leverandører på MS .NET. Microsoft er i en anden mere betryggende situation, da de jo bestyrer Operativsystem og databaser.

PS: Hvornår ser vi CMS, der benytter Postgress fremfor MS SQL? Lidt optioner på DB ville være rart.